Mange laboratorier er underlagt myndighedskrav, som f.eks. er foreskrevet af Quality Management Systems. Disse laboratorier er således forpligtet til løbende at teste arbejdsudstyr og analyseinstrumenter, herunder (spektro-)fotometre. Hvad hvis sådanne regler ikke gælder for dit laboratorium? I dette tilfælde er test ikke absolut nødvendigt, da det ikke er obligatorisk – men betyder det, at det ikke er vigtigt?

Enhver vil fortælle dig, at givet et valg, ville de foretrække at undgå unødvendig indsats, tid og omkostninger, når det kommer til laboratorieforsøg. Kun en jævn, fejlfri udførelse af hele eksperimentet, fra start til slut, garanterer nøjagtige og reproducerbare resultater. Denne proces inkluderer analyse, da kvaliteten af de opnåede data for enhver prøve er direkte afhængig af kvaliteten af selve målingen.

Med hensyn til en standard laboratorieapplikation som for eksempel fotometrisk kvantificering af nukleinsyrer, ville dette princip indebære, at ud over oprensningsproceduren skal processen med fotometrisk måling udfordres og testes regelmæssigt. Fejl kan skyldes forkert håndtering, eller årsagen kan være af teknisk karakter. Ved at anvende en passende fejlfindingstilgang med “trin-for-trin” fejlanalyse, opdages applikationsfejl relativt let [1, 2]. Derimod kan mange teknologiske fejl kun afdækkes ved hjælp af sammenlignende målinger og referencematerialer [3, 4].

Hvordan opstår teknologiske fejl overhovedet? Brug af fotometre over en længere periode kan føre til tegn på slid, som skyldes mekanisk belastning. Derudover kan forskellige miljøfaktorer (f.eks. temperatur, luftfugtighed, støv) påvirke ydeevnen. Så er der altid risiko for beskadigelse eller forurening ved brug eller transport. Da fotometri er en følsom måleteknologi, kan der derfor opstå forkerte resultater. For pålideligt at identificere fejl af en sådan karakter er det afgørende, at fotometre testes regelmæssigt.

Kontrol for synlige skader og snavs, især inde i kuvetteskaftet, udgør det første skridt. Hvis instrumentet er udstyret med en integreret selvtestfunktion, kan visse grundlæggende funktioner også testes med jævne mellemrum eller efter behov (figur 1a).

For at få detaljerede oplysninger om nøjagtigheden og præcisionen af de målte værdier er fotometrisk testning af (spektro-)fotometret afgørende. Til dette formål udføres målinger med certificerede, sporbare referencematerialer (figur 1b). Disse omfatter sædvanligvis filtersæt med definerede egenskaber, der er i stand til at etablere et instruments bølgelængder og fotometriske nøjagtighed. Værdierne opnået ved at anvende filtrene sammenlignes derefter med referencestandardernes nominelle værdier, og denne sammenligning giver brugeren mulighed for at afgøre, om instrumentet yder inden for de tekniske specifikationer. Det skal bemærkes, at selve referencematerialerne skal testes og certificeres med jævne mellemrum.

En dybdegående inspektion af et fotometer kan kun udføres af et kvalificeret servicefirma. En sådan service omfatter justeringer, reparation og certificering, hvis det kræves.

Figur 1: To metoder til inspektion af et Eppendorf BioSpectrometer®
a) Resultat af en instrumentselvtest af Eppendorf BioSpectrometer kinetikken
b) Resultat af testen af fotometrisk nøjagtighed af et Eppendorf BioSpectrometer ved brug af det tilhørende referencefiltersæt

Regelmæssig overvågning af fotometre kan sikre, at deres specifikationer fortsat overholdes, selv efter lang levetid. Passende verifikationsmetoder vil opdage og eliminere fejlkilder og dermed sikre kvaliteten af analyseresultaterne.